Med implantater får du flotte, faste tænder, som du trygt kan smile, tale og tygge med. Implantatbehandling har også givet ny livskvalitet til mange af vores patienter, der har haft problemer med at styre en løs protese.
I dag kan vi erstatte mistede tænder med nye faste tænder, der føles naturlige – hvad enten det drejer sig om én, flere eller alle tænder.
Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, der sættes fast i kæbeknoglen, hvor der mangler en eller flere naturlige tænder. Efter en helingsperiode sætter man et mellemstykke på og herefter den endelige krone, bro eller faste protese. I helingsperioden bærer man en midlertidig bro eller smile-protese, så man er aldrig “tandløs”.
Behandlingen kan være et godt alternativ til en flerledet bro, for såvel unge som ældre, fordi den traditionelle behandling kræver, at tandlægen sliber på sunde nabotænder.