KRONER OG BROER

En krone er en erstatning for den synlige del af tanden (tandkronen). Når vi laver en krone kræver det en beslibning af tanden og et aftryk, som scannes med 3D-scanner.  Kronebehandling anbefales ofte, når den eksisterende tand enten har meget store fyldninger, når der er revner (infraktioner) i tanden eller når tanden er rodbehandlet. Med en krone øges styrken og ofte også æstetikken af tanden betydeligt, og risikoen for fraktur eller infektion af en rodbehandling formindskes. Rigtig mange behandlingen kan klares med plastfyldninger, hvilket er førstevalget, hvis tanden selv har styrke nok, og derfor er det altid en individuel vurdering fra tand til tand.

En bro erstatter en eller flere manglende tænder ved, at nabotænderne (bropiller) bærer en kunstig tand (broled) mellem sig. Bropillerne bliver beslebet på samme måde, som når der laves en krone, og denne behandling er derfor kun førstevalg, hvis nabotænderne også trænger til kroner. Ellers vil førstevalget til en manglende tand i de fleste tilfælde være et implantat.

Du er altid velkommen til at kontakte os. Så finder vi ud af hvordan vi bedst muligt kan hjælpe dig!

Kontakt os idag for mere information, eller for at lave en aftale.

SKRIV TIL OS