BLEGNINGER
Gule tænder kan blive hvidere
Med årene bliver tænderne mørkere i farven, men med en blegning kan man i mange tilfælde genskabe tændernes oprindelige farve.
Fakta om blegning
Blegning fungerer på den måde, at farvede molekyler dagligt trænger ind i tænderne fra fx rygning samt det vi spiser og drikker. Disse farvede molekyler ophobes efterhånden og bevirker, at tænderne bliver misfarvede. Tandblegning fungerer ved, at brintoverilte nedbryder de farvede molekyler som kaffe, te, rygning, rødvin m.m. til mindre farveløse molekyler.
Producenten lover os generelt 3-5 års holdbarhed. Dette kan dog variere alt efter forbruget af tobak, rødvin og din evne til at holde tænderne rene.
Hvis du har fyldninger og kroner vil de umiddelbart ikke blive hvidere, og det kan være nødvendigt at skifte eller modificere nogle fyldninger efter behandlingen. Mindre, nyere plastfyldninger har dog ofte en translusens (gennemtrængelighed for lys), som gør, at de i et vist omfang tager farve af den hvidere tand. Er du i tvivl om dette, så tal med os om det inden blegningen.
Blegning med blegeskinne
Inden blegningen er det meget vigtigt, at dine tænder undersøges for huller og utætte fyldninger. Når eventuelle skader er udbedret, vil der blive taget aftryk til en blød plastskinne.
Vi tilbyder to former for hjemmeblegning. Enten dags- eller natblegning, hvor man bruger skinnen et par timer dagligt eller sover med den. Man bleger indtil man har opnået det ønskede resultat (ofte 5-7 dage). Skinnerne gemmes og man kan derefter blege efter behov, da blegegelen kan købes separat. Behandlingen kan give lidt følsomhed fra tænderne, men må ellers betragtes som en helt uskadelig behandling. Man skal dog ikke gentage behandlingen meget ofte.
Du er altid velkommen til at kontakte os. Så finder vi ud af hvordan vi bedst muligt kan hjælpe dig!
Kontakt os idag for mere information, eller for at lave en aftale.